Specialhold

Padel i dit tempo

– for dig med let demens eller andre kognitive udfordringer

Har du lyst til at prøve padel – men har du brug for, at det foregår i et tempo med plads til lidt ekstra hensyn?

Padel i dit tempo er et nyt hold for begyndere og for dig, der fx lever med let demens eller kognitive udfordringer. Du behøver hverken have prøvet padel før eller være i god form og må gerne have lette fysiske udfordringer. Her tager vi udgangspunkt i dem, der er med.

Dorte Banke er træner og sørger for en tryg introduktion til padel. Vi får rørt os og får pulsen op, lærer spillet at kende, får bevæget kroppen igennem og har det sjovt sammen. Der er ingen forventning om, at du skal kunne noget bestemt – det vigtigste er lysten til at være med.

Hvalsø Tennisklub har bat og bolde, som du kan låne, så du behøver ikke eget udstyr.

Du skal bare komme i tøj og sko, som du kan bevæge dig godt i.

Hvornår:

Vi spiller ca. 1½ time, og bagefter har vi fælles afslutning og hygge for dem, der har lyst af ca. ½ times varighed. For holdet handler nemlig ikke kun om padel, men også om at være en del af et rart og hyggeligt fællesskab.

Tid: Torsdage kl 10.30-12

Hvor:
Sted: Hvalsø Tennisklub, Skolevej 3 (Vi mødes ved padelbanerne)
Pris og tilmelding:

Det koster 600 kr. i medlemskab for et helt år, fra indmeldelsesdagen. Man er velkommen til at prøve nogle gange inden man tager stilling til et medlemskab,
Tilmelding sker ved at sende en mail til kasserer@hvalsoetennis.dk
Kasseren Henning Orsholt sender herefter et link indmeldelse og betaling. Der betales med betalingskort.

Vi ses – vi lover det bliver både hyggeligt og sjovt at få sved på panden sammen.