Invitation til tennisklubbens sommerturnering 2024

Traditionen tro afholder tennisklubben igen i år en sommerturnering for alle medlemmer over 15 år.

Turneringen starter søndag den 23. juni. Alle finaler spilles lørdag den 10. august.

Der spilles i følgende rækker: Damedouble, herredouble og mixeddouble.

Som hovedregel tilmelder spillere sig som enkeltpersoner, hvorefter seniorudvalget sammensætter par (som sammensættes efter spillerstyrke).

Pris pr. person for deltagelse: kr. 40,00 pr. række, som indbetales til foreningens kasserer på konto: 9011 458 208 3008 eller Mobile Pay 985657 senest d. 23. juni.

Deltagerne inddeles i puljer, hvor alle spiller mod alle. Når inddelingen i puljer er foretaget aftaler deltagerne selv spilletidspunkter. Spilleplan udsendes via e-mail til de tilmeldte spillere samt opsættes på tavlen i tennisklubhuset.

Kampresultater påføres den på tavlen i klubhuset opsatte liste umiddelbart efter afvikling af kampen.

Tilmelding til sommerturneringen skal ske på de i klubhuset opsatte tilmeldings-lister eller på hjemmesiden www.hvalsoetennis.dk under “aktiviteter” senest søndag den 16. juni.

Med venlig hilsen – og på gensyn

Seniorudvalget