Tennisbaner centralt i Hvalsø

Hvalsø Tennisklub råder over et flot udendørs baneanlæg, med fire grusbaner og et klubhus med hyggelig terrasse. Fra terrassen er der udsigt til baneanlægget. I klubhuset er der adgang til køkkenfaciliteter, som flittigt bliver brugt i forbindelse med sociale aktiviteter for medlemmerne.

Anlægget er beliggende centralt i Hvalsø, lige ved siden af skolen og Hvalsø Hallerne. I vintersæsonen har vi adgang til indendørsfaciliteter i Hvalsø Hallerne. Her er der ugentlige træningsaktiviteter for juniorerne, og faste tidspunkter hvor seniorerne kan spille skumtennis.

Spil når du har lyst

Som medlem har du mulighed for at spille tennis når du har lyst.
I klubhuset findes bookinglister, hvor du kan reservere den ønskede bane, såfremt den er ledig. Du kan også bare møde op og se om der skulle være en ledig bane.

Få din egen nøgle til baneanlægget

For at få adgang til baneanlægget skal du købe en nøgle. Nøglen koster 125 kroner.
Kontakt formand for baneudvalget Anette Gottlieb på telefon  5143 9281, eller skriv til hende på adressen baneudvalg@hvalsoetennis.dk